VELKOMMEN TIL
TOAST IT
– Take Away Only –
Surdejstoast & Rugbrødstoast
Supper, Salater & Chips
Vi laver vores toasts på langtidshævet surdejsbrød, det er 48 timer undervejs.
Vi går meget op i den gode smag, de gode råvarer og den gode madoplevelse.
“Ambitionen er at lave den gode gammeldags toast, blot i nye klæder og med et nyt twist”.
Åbningstider
Mandag – søndag: 10.30 – 20.00
(Breakfast Club midlertidigt lukket)
I finder os i Klostergade 68, 8000 Aarhus C.
Husk mundbind når du træder ind ad døren!
God samvittighed uden madspild
Vi laver toasts med omtanke, startende med vores daglige produktion, hvor vi producerer alt fra bunden. Derved sikrer vi, at vi får nøjagtigt den mængde, vi skal bruge til dagen. Det er sund fornuft, og giver et minimalt madspild.
Kvalitet og dyrevelfærd
Vores oksekød kommer fra Kildegaarden ved Marriager Fjord. Her går kvæget på store udearealer i frit terræn, og bliver passet efter alle kunstens regler. Disse optimale betingelser er både godt for dyrene, og kan smages i det lækre kød.
Ingen toast uden brød. Vi har selv været med til at udvikle vores surdejsbrød, som bages dagligt med håndkraft. Surdej giver et brød med karakter, smag og ”brød-personlighed” – et ægte kvalitetsprodukt.
Vi får vores økologiske æg fra Niels og Grete i Hadsten, hvor de driver et naturligt landbrug. Her er hønsenes livskvalitet i fokus, og æggene bliver pakket den dag, de bliver lagt.
Bæredygtighed
Hos Toastit bruger vi kun emballage lavet af 100% genbrugsmaterialer.